28/10-2006:


Ja, så er det vidst tid til at få skrevet lidt igen. Jeg skrev i maj måned om at Clara er meget utryg og til tider endda utilregnelig...I september kom Ginny i sin 2. løbetid, det fik Clara til at "gå amok". Det vil sige at hun 4-5gange om dagen fór over Ginny, som ikke kæmpede imod, men bare lagde sig på ryggen og skreg. Det var forfærdeligt, så Clara kom først ud til en god veninde og dernæst til min mor. Ialt var hun væk i 10 dage til Ginnys løbetid var ovre igen. Efter Clara kom hjem igen har de to hunde kun været i samme rum, når Clara har været i line. Dette er selvfølgelig ikke holdbart i længden. Lad mig lige nævne at der overhovedet ingen problemer er når vi er udendørs, der er Clara faktisk utrolig overbærende og deres forhold er her meget mere naturligt og ligeværdigt.

Jeg kunne ikke selv se at jeg kunne gøre meget anderledes end jeg allerede gjorde. Så jeg løftede knoglen og ringede til Karen Ullrich fra etologisk institut. Hun kom så hjem til os forrige onsdag eftermiddag. Vi begyndte med at gå en tur ned til søen med hundene løse, så hun kunne se dem, når der ikke var problemer. Efterfølgende gik vi hjem og sad ved spisebordet med Clara i snor og Ginny løs i huset. Karens opfattelse af Clara (og Ginny) var det samme som min egen:

-Ginny er alment underlegen overfor Clara og udviser ikke provokerende eller dominerende adfærd, der kan forklare de voldsomme overfald.

-Clara er en meget følsom og ret nervøs hund.

-Ginny virker som en mere harmonisk og robust hund, hvilket kan være den udløsende faktor i konflikten mellem de to hunde.

Så Karens løsning var at give Clara mundkurv på og så håbe på at det ville ændre hendes opførsel overfor Ginny, når hun ikke længere kunne bide.

 

07/06-2006:


I går var vi på besøg hos Ginnys kuldbror Gorm og hans familie i Löddekøpinge i Skåne. En fantastisk dag, som jeg skriver mere om på "Ginnys oplevelser".

I pinsen var vi ligesom sidste år afsted på TW. Det var en meget lærerig tur i samvær med mange rare og meget dygtige mennesker. Vi fik en hel masse nye input og tips til træning. Det skriver jeg mere om på "Claras oplevelser" og på "Ginnys oplevelelser". I år havde jeg været ude at købe ny sovepose og det var lidt lunere end sidste år, så vi kom lidt bedre igennem overnatningen i telt.

17/05-2006:

I dag så har Ginny været til dyrlægen for at få taget blodprøve. Svaret på blodprøven kommer forhåbentlig om 2 uger. Den skal så gerne bekræfte at Ginny har antistoffer mod rabies, så vi kan rejse til Sverige. Ginny har jo en bror i Løddinge, som hun meget gerne vil over og hilse på. Og så skal vi jo til Kosta i uge 27 også.

Efter dyrlægen var Ginny med på job. Behøver jeg at sige at hun charmerede sig ind hos samtlige kollegaer?

16/05-2006:

Det er jo uendelig længe siden tøsernes dagbog er blevet opdateret og uendeligt meget er sket i deres liv siden sidst. For at lettte lidt på min samvittighed har jeg valgt at andre dagbogen til en logbog. En logbog skal jo ikke nødvendigvis opdateres dagligt.

Nå, men jeg skal forsøge at remse op hvad der er sket i tøsernes liv. Så godt som jeg nu kan...Clara går pt. kun til agility træning og altså ikke til LP. Dette skyldes bla. at jeg træner begge to i samme klub og der i denne "kun" er LP-træning en gang ugentligt. Nu er Clara jo heller ikke ellevild med LP, så hun lider ikke det største tab her. På hjemmefronten træner vi dog stadig LP i mindre udstrækning. Egentlig gør vi det mere i tricks, hvilket hun elsker. Desuden forsøger jeg at være endnu mere konsekvent end ellers. Dette er jo altid nødvendigt, men Clara har virkelig behov for at kende sin plads. Så jeg håber jeg at hun bliver mere tryg. Siden Chang blev aflivet for snart 1 1/2 år siden er hun blevet mere og mere utryg. Og til tider er hun endda ligefrem utilregnelig...Hvilket jo absolut ikke er betryggende.

Lille Ginny er efterhånden ikke så lille mere. Hun er jo blevet 1 år påskelørdag og vejer nu knap 16 kg, hvilket er hele 2 kg mere end Clara, der har været på kur hen over vinteren og nu er smuk slank. Nå, men nu Ginny er blevet 1 år, så er hun jo også gammel nok til at begynde at træne agility, hvilket vi så er begyndt på i april måned. Indtil nu er hun så småt ved at lære de forskellige redskaber at kende. Mest træner vi fremad og felter. Og indtil videre klør hun på og ser ud til at mene ag er vældigt sjovt. Jeg har jo forresten endnu ikke opdaget at der er noget Ginny ikke er glad for at træne. Ginny og jeg var til LP1 i starten af maj. Hvordan det gik kan I læse om på Ginnys egen side. Jeg satser på at vi stiller i LP1 to gange i juni. Så kan vi forhåbentlig være klar til LP2 i Sverige den 1. uge i Juli. Men nu får vi se for Ginny er stadig meget ung. Hvis vi træner for mange forskellige øvelser samtidig, så sker det  at hun blander øvelserne sammen. Fx har han fået den ide at hun skal sætte enten en pote eller snuden på min hånd, når jeg giver håndtegn. Hmmm ikke godt, men hun kan heldigvis de fleste lyd kommandoer, så hun ikke behøver håndtegn for at forstå hvad jeg vil have hende til at gøre.

18/02-2006:

Ja - nu er jeg jo så blevet udfordret igen! Denne gang er det 5 gode egenskaber ved mig selv...

  1. positiv
  2. optimistisk
  3. tager selv ansvaret for når noget går galt ( ved ikke helt hvilket ord man bruger for det..?)
  4. ser det bedste i folk
  5. videnbegærlig

Jeg udfordrer: Gunilla m. Puh & Gorm, Caroline med Varga, Gimli & Hyper, Lisa med Berner og Eliver, Sofia med Casey & Christina fra Busligan

03/02-2006:

Opdatering af tøzernes dagligdag må vente lidt, for jeg er blevet UDFORDRET!! og ikke bare af en men hele to personer. Hvilke to kan I se i tøzernes gæstebog...

Nå men i al fald skal jeg beskrive 5 egenskaber ved mig selv:

  1. glemsom...jeg husker meget dårligt. Også folks navne er jeg slem til at glemme..Suk, måske det er alderen (shh)
  2. utålmodig...jeg er meget dårlig til at vente, jeg vil se resultater strax.
  3. ødsel...ja, desværre, men har jeg penge så skal de altså bruges...
  4. pc-freak...bruger ret så meget tid foran skærmen..
  5. stædig..jeg vil have ret..

Og hvem skal jeg så udfordre?? Hmm..det må være Bufas med Razco, Iben med Bellis, Andy og Freja &Maaret med Hawanna.

17/12-2005:

Nu er det igen alt forlænge siden jeg har skrevet i dagbogen *suk*. De sidste to lørdage har Ginny fået lov til at træne i Claras klub i stedet for Clara. Den 3. december havde klubben den årlige juletur til Strøget i København. Jeg tænkte at det havde Ginny lang mere ud af end Clara. Vi mødtes på Rådhuspladsen, hvor vi efter fotografering gik om juletræet og derfra videre ned af Strøget til pladsen foran Domhuset. Her trænede vi ganske lidt lineføring og fællesdæk, hvorefter vi gik videre ned ad Strøget til Kgs. Nytorv. Om vinteren er torvet jo lavet om til skøjtebane. Øj, Ginny bare syntes det så spændende ud. Fra Kgs. Nytorv gik turen til Nyhavn og alle de små boder de har dér. På hjemturen satte vi os uden for Ishuset og fik et glas Gløgg. Men fy for den da...det havde sq aldrig nogensinde været i nærheden af at være gløgg. Vi var af sted fra kl 10 om morgenen til kl. 15 om eftermiddagen. Men hvis I tror Ginny var det mindste træt, ja så tager I fejl.

Sidste lørdag var det så sidste træningsdag for i år og der var afslutning med æbleskiver, gløgg og juletræsdans, samt godbidder til hundene. Men inden da skulle vi selvfølgelig træne lidt. Ginny gik med på Claras LP hold. Og spørg om jeg var stolt af min lille hund? Hun var bare så dygtig. Gik rigtig flot lineføring, selvom det til sidst kneb lidt med koncentrationen...men hun er jo altså også kun lige 8 mdr. Fællesdæk og fællessit gjorde hun bare så godt. Nogle af de voksne hunde rejste sig og begyndte at lege, men Ginny blev liggende. Først da omkring 10 hunde rendte rundt og kun 1,5 meter bag hende, så rejste hun sig og løb med.

Den sidste tid, hvor det har været mørket og jeg har arbejdet om dagen, så har vi bare trænet lidt tricks indendørs. Clara & jeg har trænet at hun skal gå rundt om begge mine ben, både venstre og højre rundt. Den er hun med på nu. Så har vi trænet at hun skal løfte venstre pote til mit venstre ben, og højre pote til mit højre ben. Både foran mig og ved min venstre side. Den er hun ved at være med på nu. Hun kan indimellem komme til at løfte højre pote, når det var den venstre hun skulle løfte, men det lærer hun nok snart. Så har vi også øvet at lukke skabsdøre og skuffer. Det tog i alt tre trænings gange så sad den!!

Ginny og jeg har trænet 8-tal mellem mine ben. I går så så det ud til at hun er ved at forstå øvelsen. Jeg har måske gået lige hurtigt nok frem. Tror måske at jeg har sammenlignet lidt for meget med Clara, som altid har været fantastisk god til at aflæse små signaler fra mig. Men Ginny er jo ung og meget ivrig for at træne og lære nyt. Hvilket så også gør at hun ikke ser helt så koncentreret efter hvordan mine hænder bevæger sig. Hun kan få mit dæk tegn til at ligne det, jeg giver når hun skal løfte pote. "løfte pote" træner vi nemlig også. På præcis sammen måde, som Clara. Ginny kan også have lidt svært ved at løfte den rigtige pote til den rigtige hånd, men det går også fremad med hende. Så har vi trænet det at holde apporten i mundet til jeg siger "slip" en del også. Hun er ganske god nu. Kan vel holde den i munden 20-30 sek. hun, så jeg er ganske tilfreds.

I dag har vi været til dyrlægen. Og jeg er bare ovenud lykkelig. Claras negle var blevet alt alt for lange, så hun blev bedøvet og fik dem klippet ned. Og så fik hun renset sine tænder samtidig. Hun er bare så fin nu. Nu mangler kun et bad, så er hun klar til julen.
Jeg har været lidt nervøs for den lille Ginny (som jo ikke er så lille længere). Når hun har spurtet af sted og stopper, så giver hun indimellem et spjæt med sit venstre bagben. Så for ca. 14 dage siden fik jeg min veninde til at tjekke hendes knæ (dog uden bedøvelse). Knæene virkede fine nok, så hun mærkede lige på hofterne. Det brød Ginny sig ikke om....Straks så blev jeg jo så nervøs! Og vi aftalte at røntge Ginnys hofter. Det har vi så gjort i dag og de var bare så fine, ingen løshed eller andet...men nu da Ginny var bedøvet og afslappet tjekkede min veninde lige hendes knæ. Der var en lille tendens til løshed, men højst til en status 1, så igen ikke så slemt, som jeg frygtede. Ginny har desuden fået noget eksem eller hudbetændelse eller skab. Hun får nu antibiotika og har fået advocate i nakken også.

28/11-2005:

Igår var Ginny og jeg i Gundsølille for at se på agility. Hallen er lille, pladsen trang og støjniveauet er højt, så jeg tænkte at det var god socialisering for Ginny. Desuden så vidste jeg jo at Mette og Tux fra Sverige skulle løbe, så dem måtte vi jo se og hilse på.
Jeg fandt en plads lige indenfor i hallen, hvor Ginny og jeg kunne være. Det var en fin plads for det var tæt ved døren, hvilket betød at mange mennesker og hunde passerede forbi. Ginny var så dygtig. Hun lod sig slet ikke påvirke af larm eller trængsel. Hun fik også leget lidt med Tux, men han var tørstig efter løbet, så han foretrak sneen frem for fjollede Ginny.
Vi fik også set og hilst på Jeannie og Säntis, der stillede i klasse 1 og i åben klasse. Vi så dem løbe i spring åben, hvilket de klarede fint med 0 fejl.

Idag så tænkte jeg at det var tid for lidt miljøtræning for Clara, så hun og jeg tog bussen til Tåstrup. Hvor vi gik lidt på hovedgaden og postede et brev, hvorefter vi tog bussen tilbage igen. Busturen brød Clara sig absolut ikke om for det er jo blevet vinter, så varmeblæserne er blevet tændt igen...
Clara og jeg har trænet lidt tricks, apport og leget lidt med bold i dag. Alt det hun bare elsker, så vi har hygget☺.

Ginny og jeg gik en tur til søen uden Clara. Vi trænede kontakt ellers intet, men leget med bolden fik vi gjort. Vi fik selskab af en stor tævehvalp, der var stukket af fra dens ejer (en dreng på omkring 10-12 år), til sidst måtte vi stoppe og vente på dens ulykkelige ejer. Han troede jo hans hund var væk, stakkels dreng. Men Ginny var så god, hun var ikke vild med at lege med den store og noget voldsomme hund, då hun afledte den lidt ved at tage den med ned til vandkanten og undersøge isen ☺. 

04/11-2005:

Igår var det claras tur til at komme til træning. Men inden jeg tog afsted med hende, så nåede jeg lige ud og træne lidt apport med Ginny. Det er første gang vi har trænet apport udendørs. Jeg tog metal apporten med, da det er den hun er gladest for. Jeg havde fået råd fra Bufas om at jeg skulle gå lidt med hende, mens hun bar på apporten. Så det forsøgte vi så. Det gik rigtig fint. Jeg gjorde det sådan at hun sad plads. Jeg kastede apporten, sagde apport og Ginny løb fluks ud til apporten og retur, så jeg begyndte at gå..hun fulgte fint. Så dygtig. Ingen knaldapport. Men så snart jeg stopper så spytter hun ud. Så vi skal træne lidt mere det her med at gå rundt med apporten. Sidde stille med den i munden er for kedeligt for Ginny på nuværende tidspunkt.

Nå afsted gik det med Clara til træning og sørgeme om vi ikke også skulle træne apport her. Træneren havde så flere forskellige øvelser, som vi prøvede. Men såå glad er Clara altså stadig ikke for apporten at hun gider i længere tid. Uagtet at det er forskellige øvelser. Det er jo stadig apporten. Vi trænede også lineføring, frit følge og sit, dæk stå. Hvilket Clara jo var fint med på..i begyndelsen. Så begyndte hun at sakke bagud osv. Hmm, gad vist om det er mig, der begynder at kede mig og derfor Clara gør, som hun gør?

I dag har jeg lokket Gunilla, der har Ginnys bror Gorm med i en dyst. Vi skal lære de to at løfte poter. Så får vi se, hvem af de to, der lærer det på færrest øvelsesgange...Anyways, jeg har så øvet det lidt med begge tøzer her til aften. Ginny kan jo endnu ikke give pote, så det begyndte vi med. Hun fattede efter en del gentagelser at hun skulle løfte sin højre pote til min højre hånd. Men da jeg så skulle have hende til at løfte hendes venstre pote til min venstre hånd, så blev hun lidt konfus.. Men til sidst tror jeg hun forstod. Vi får se hvor meget hun husker til i morgen.
Clara kan jo give både venstre og højre pote, så nu skal hun lære at gøre det på min side også. Det gik ganske godt. Hun fatter jo så hurtigt. Plus hun elsker den slags tricks. Vi kom så langt at jeg løftede benene med også. I morgen må vi se hvordan det går uden jeg bruger hænderne.

23/10-2005:

Vi har været en tur til Samsø. Det var en dejlig stille uge, men der var lopper i sommerhuset, så tøzerne fik en loppekur. Læs mere under Clara oplevelser og under Ginnys oplevelser.

I dag har vi været ude i det dejlige efterårsvejr. Jeg havde lagt et spor til begge to. Sporene lå i ca. 30 min og var lige ud. Et på ca. 100 meter med små frolic stykker hver 5.-10. meter til Clara. Hun gik bare så fint med snuden helt nede i jorden hele tiden og med logrende hale. Hun plejer jo at få små pølsestykker på sporet, men det gik fint med kvarte mini frolic også.
Ginnys spor var ca 300 meter, hvilket var omkring dobbelt så langt som de spor hun tidligere har gået. Længden valgte jeg efter råd fra Pia (Ginnys opdrætter). Normalt deler jeg sporet i 2, idet jeg ligger Ginnys bold eller tov halvvejs og så igen enten eller til slut. Men i dag tog jeg 3 runde, aflange træstykker med. Disse smed jeg to af i sporet og et til slut. Ginny gik igen med snuden oppe det meste af sporet, men hun markerede fint begge pinde i sporet, så lidt må hun vel følge det? Hun slutter en halv meter til højre fra sporet. Her stoppede hun og viste et her omkring var der noget....

I alt var vi ude i et par timer, så nu sover de dejligt

13/10-2005:

I dag har Ginny fået sidst første rigtige bad. Det tog hun fint. Hun syntes bestem ikke det var fedt, men hun stod pænt og ventede på at jeg var færdig.

12/10-2005:

I går til hvalpetræningen skalle vi træne hjemkald gennem 2 rækker af hunde. Hundene skulle lægge afdækket overfor hinanden med 2-3 meters mellemrum. Ginny klarede fint at komme til mig uden at løbe til de andre hvalpe. Meen hun klarede ikke fint at blive liggende medens de andre hvalpe spurtede forbi hende for at komme til deres ejer. Til sidst faldt ti-øren dog. Nåå, jeg skal bare ligge her, så får jeg en pølsebid...Hun klarer jo fint både at blive liggende og sidde plads, medens de andre hunde zig-zagger forbi. Ligesom hun klarer fint selv at zig-zagge forbi de andre hvalpe. Jo, dygtig, det er hun lillepigen

Clara er kommet i løbetid. Nu håber jeg ikke at hun trækker Ginny med sig. For jeg ser gerne at hun venter til foråret. Ja, man kan jo håbe!

Eftersom Ginny er blevet rigtig god til både at blive siddende, stående og liggende, så tænkte jeg at jeg ville fotografere de to sammen i dag på vore lange gåtur. Men nææ, de skulle jo saboterer det også, de to tøser.

Idag, da jeg kom hjem, så havde posten været her med hæftet som Sven & Monica Karlsson har skrevet om indlæring af lydigheds momenterne. Den er nu læst igennem over en god kop kaffe og Toms Guldbarre. Så jeg vil bruge lidt af hans ideer til træning af fremadsendelsen i morgen.

06/10-2005:

Haha, idag så fandt Ginny selv på at træne hvalpe hjemkald... Da Clara og Ginny som altid var løs nede ved søen, så fik Ginny øje på en mand. Hun for afsted med 120 i timen hen for at hilse. Da jeg kalder kommer hun straks, hvilket jeg selvfølgelig belønner med en godbid. AHA tænker Ginny og stikker afsted til manden igen. Denne gang hilste mande pænt på Ginny, som straks igen løb tilbage til mig. Ny godbid og afsted igen. Ja, så faldt ti-øren endelig hos mig ;) Jeg ignorerede Ginny og gik den anden vej. Da Ginny kom retur kiggede hun, som tænkte hun hvor bliver min godbid af !!

05/10-2005:

Hmm...må vist snart omdøbe dagbogen. Jeg kan jo dårligt tillade mig at kalde den en dagbog, når den opdateres så sjældent, suk!

Lige nu har Clara og Ginny et mildt anfald af kennelhoste. Det begyndte mandag morgen i sidste uge med at Ginny vækkede os kl. 4 ved at nyse/hoste (ja, det var meget ubestemmeligt) kraftigt. Opkast fornemmelser havde hun også. Nå det gik over og vi gik i seng igen en halv time senere. Der efter har de nyset let et par gange om dagen og Ginnys næse har løbet lidt. Men nu er det gudskelov på retur igen.

Vi har trænet en del sit, dæk og stå i gruppe (ginny og Clara udgør gruppen). Ginny kan nu både blive siddende, stående og liggende medens jeg går 5 meter fra dem i op til et minut. Som regel går det også fint selv om der passere hunde og mennesker forbi. Jeg synes det er ret flot af en 5 mdr. gammel hvalp. På vores aftentur træner vi lidt søg. Da er det jo naturligt mørkt og Ginny er nødt til at bruge næsen frem for synet, smart ik'?

Jeg havde ellers besluttet mig for ikke at træne fremadsendelse med Clara de næste par måneder. Men i går aftes skulle jeg lige prøve..Det var halv mørkt, da jeg stillede keglerne op. Midt i feltet smed jeg hendes hvide tov, som hun er meget glad for. Hun løb selvfølgelig straks ud til det da hun fik lov...Det var efterhånden blevet rigtig mørkt og vi kunne ikke tydeligt se tovet. Clara fik da øje på noget lyst ca 5 meter til siden af feltet, som hun glad løb ud til. Jeg sagde forkert og kaldte hende til mig. efterfølgende løb hun direkte ud i feltet til sit tov. Hun var bare glad, så jeg tænkte at jeg ville sende hende ud uden tovet lå i feltet. Hun lød ud og jeg kastede tovet så hun fik det ude i feltet alligevel. Tror jeg skal forsøge den tilgangsmåde lide mere. Det gælder jo om at få Clara til at vise glæde også

12/09-2005:

Der sker ikke voldsomt ud over det sædvanlige her. Clara træner AG og Ginny går til hvalpe motivation to gange om ugen i to forskellige klubber. I sidste uge blev øvelsen "frit følje" eller "plads under gang" (vi går dog kun frit følge, ingen kommandoer her) for meget for Ginny. Vi havde trænet det ret meget i den første klub, da vi så et par dage efter også gjorde det samme i den anden klub, ja så..boykottede Ginny altså den sidste halve time....hmmm...det med at træne i to klubber gør jo så bare at jeg må være mere opmærksom på at varierer vores træning lidt mere selv. Og ikke bare følge undervisningen 100 %. Ellers kedes gnisten jo ud af lille Ginny (der ellers er så god).

I går var det "Hundens dag" i Tivoli, så dér var Ginny og jeg inde for at vise hvordan en kelpie ser ud og opfører sig. Iben og Bellis var også derinde, så vi fik en rigtig hyggelig dag. Mere om det i Ginnys oplevelser.

Clara skulle ikke med i Tivoli, da hun "hyrder" de gule vogne og orientexpressen. I stedet cyklede vi en tur til stranden om formiddagen. På grund af blæsevejret holdt vi os dog til badning i indsøerne, hvor vandet var en anelse mere roligt.

30/08-2005:

Vi har haft en herlig forlænget weekend, hundene & jeg. Lørdag morgen tog vi af sted med bus og tog til Holbæk. Her fik vi et lift til Mørkøv af Helene, der har Minnie en sort kelpie. I Mørkøv var der hen ved 20 andre kelpier og deres familier, der var nemlig kelpietræf. efter morgenmaden gik vi opgavemarch og sørgeme om vi ikke vandt foder til Ginny. Ja, det var nu ikke fordi vi havde svaret rigtigt på flest spørgsmål, næ der var bare præmier til alle. I opgavemarchen fik både Ginny og Clara prøvet at køre i trillebør...Efter opgavemarchen var det tid til at prøve rally-o. Her prøvede kun Clara. Efter frokost prøvede Ginny agility, hvilket hun klarede supergodt, hendes unge alder taget i betragtning. Sidst på eftermiddagen så vi video fra en mentaltest i Sverige. Det var virkelig godt at se. Gamle Chang blev i sin tid mentaltestet, men det er jo mange år siden, så jeg husker kun svagt hvordan det foregik. Vi fik også snakket lidt om sundhed hos vores kelpier, hvad vi gerne vil med dem osv. Det var mit indtryk at der var opbakning for at vi tester vore hundes mentale og fysiske sundhed før de indgår i avl.

Efter kelpietræffet var jeg så heldig at Jens og Iben gerne ville køre mig og de to tøzer til Reerslev, hvor vi skulle overnatte. Her var bare så skønt, meget idyllisk langt ude på landet. Og oven i idyllen fik vi vores helt eget lille anneks med køkken og toilet. Vores værter havde en ung aussie hanhund, som Ginny legede med og som Clara skældte ud på..Jeg tror ikke Clara var særlig imponeret over landlivet, ihvertfald havde hun ikke den store lyst til at udforske området sammen med Ginny og jeg, hmm,..

Søndag var det rally-O dag for Clara og jeg. Ginny var med, men lå mest i et bur i en bil, som vi havde fået lov at låne. Her lå hun ved siden appenzelleren Razco. Jeg tror faktisk Ginny syntes det var ret ok. Dygtig tøs, min lille Ginny.
Der var ingen tvivl om at Clara virkelig kunne lide rally-O. Hun gik bare glad med fuld kontakt (næsten, da). Så rally-O har helt klart momenter, som vi vil bruge i vores træning herhjemme.

Mandag morgen tog Ginny og jeg igen afsted til Mørkøv, hvor vi skulle deltage i et kursus i klikkertræning med hollandske Bianca. Kors, hvor var Bianca god. Vi lærte begge en hel del. Ginny og jeg trænede tæthed både foran og ved plads. Jeg har nemlig haft meget svært ved at få Clara rigtig tæt på. Og for at undgå de samme fejl i indlæringen af Ginny valgte jeg derfor at øve dette. Desuden fik rigtig mange fif af at se på de andre deltagere. Så alt i alt en god dag.

22/08-2005:

Der sket lidt nyt den sidste uge. Ginny er begyndt til hvalpe træning et nyt sted. Det er i Ishøj brugshundeklub. Så nu træner vi både onsdag og torsdag. Ellers har vi nydt det gode vejr. Vi har været på stranden med westierne og i skoven har vi også været. Ginny blev rigtig glad for at se skov. Tror måske hun mindes hendes første uger i Sverige?

Her til formiddag har vi trænet indgang til slalom. Ikke svært synes Ginny...jeg skal bare igennem de der to pinde, så venter der en skinkebid, mums! Vi trænede også lidt frem gennem spring (med overlæggerne på jorden). Hmmm...det er ikke nemt at lære en hund, der endnu ikke har lært at blive, når man går fra den

13/08-2005:

Min lille have har i et stykke tid været lidt forsømt. Så i dag fik den en ordentlig omgang. Det hjalp Ginny gladeligt til med. Hun var overlykkeligt, når det lykkedes hende at "stjæle" en tot græs eller lidt ukrudt. Hendes bytte skulle straks dræbes og graves ned, så ingen andre kunne få fat i det

Her til aften lagde jeg spor til både Clara og Ginny. Claras spor med skinketern undervejs og bold til slut. Ginnys med 2 bolde undervejs og 1 bold til slut. Begge spor var 60-70 meter. Først gik vi Ginnys spor, hvilket gik rigtig godt. Ginny fandt selv retningen, men var ikke videre påvirket at boldene. Men det var da ok at jeg blev jublende lykkelig og bød hende en skinketern, men dernæst straks videre...
Clara gik sit spor rigtig fint og tog alle skinketernene indtil der kom en Dogue de Bordeaux tæve farende hen til os, da vi var halvvejs i sporet. Først ignorerede Clara den, men da den ikke forsvandt blev både hun og jeg gale. Men ikke om den forstod at den skulle forsvinde, den blev og begyndte så at svare igen L. Så kom ejeren "Den gør ingenting" sagde han (ingen undskyldning eller noget)....Min kommentar var "vi arbejder, så gider I smuttte?" Han tog så laaangsooomt fat i sin hund og gik. Hvorefter Clara fulgte sporet videre ca. 5 meter, så måtte hun bare tisse (stakkels tøz). Men hun gik sporet til enden og fik sin elskede bold

Og så er Ginny forresten kommet på www.showdogs.dk under importer.

01/08-2005:

Vi har været på KHKG's (specialklubben) dobbeltudstilling i weekenden. Vi sov i telt, hvilket Clara jo har prøvet før og vist finder ok. Selvom hun brokker sig en del, lige når jeg går fra teltet. Det både ses og høres!! Lille Ginny var i sit bur i teltet, når de var alene. Jeg ville jo helst være fri for at skulle sove i det fri, bare fordi Ginny også vil gøre sig bemærket på Cefeus hundenes merit liste over ødelagte ting....

Lørdag var meget våd, det bare regnede og regnede hele formiddagen. Efter frokost gik vi ind i hallen. Til dels for at Ginny kunne vænne sig lidt til alt postyret, men så sandelig også for at komme ind i tørvejr. Ginny syntes tilsyneladende det var fedt. Hun hilste på rigtig mange hunde, særligt de store racer var hun begejstret for. Hun fandt en super legekammerat i en 6 mdr. gammel Grosser Schweizer Sennenhund. Man skal jo ikke lade sig gå på af størrelsesforskellen, syntes Ginny at tænke....

Så blev det tid til at Ginny skulle i ringen og vise sig frem. Hun fik vist et anfald af lampefeber, for hun smed sig pladask ned på maven. et øjeblik senere så steg berømmelsen hende tilsyneladende til hovedet for så stod hun med alle 4 ben plantet på den røde løber og ville ikke videre. Næ, hun stod bare dér og var så fin. Har I set mig alle sammen?

25/07-2005:

Clara skal alligevel ikke op i LP2 på lørdag. Så nu har vi lidt bedre tid til at få fremadsendelsen ordentlig på plads uden at Clara skal presse for meget. Fremadsendelsen går ellers "so and so". Jeg satte kegler på og straks løber Clara til forreste højre kegle. Det klikkede jeg selvfølgelig ikke for, så hun kiggede rundt og fik øje på target midt i feltet. Det klikkede jeg for. Næste gang vi skulle forsøge os gik det ikke bedre end første gang. Næ, for Clara løb godt nok frem men kun en meter, så stoppede hun og begyndte at dreje rundt samtidig med hun kiggede på mig, som tænkte hun jamen jeg gør da det rigtige: klik nu!
Jeg blev blot stående uden at sige noget. Det tog vel et par minutter..så endelig gav Clara op og løb ud til target og KLIK!

Med hensyn til Lille Ginny så er det tydeligt at hun bliver ældre og Clara skal manifesterer sig. I går Fik Ginny en reel omgang stryg. Jeg skulle lige have mig en hurtig mad inden jeg skulle ud med de to. Jeg så ikke hvad der skete forud, men pludselig var Clara over Ginny, som bare skreg. Jeg hev Clara væk og Ginny spurtede hylende ud i haven og gemte sig.
Clara havde fået bidt hul lige under Ginny øjenkrog og på kinden. Det er tæt på øjet og et svært sted at rense, så nu får Ginny antibiotika. Hun er hævet over næseryggen i dag. Jeg håber at antibiotikaen hjælper, så hun er fin til udstilling på lørdag.

Og så havde vi forresten besøg af Iben og hendes kelpie Bellis i går aftes. Clara var ikke hjemme. Og Bellis og Ginny løb og legede så fint sammen. Det var rigtig godt for Ginny at møde en lidt ældre kelpie, som hun kunne lege med.

20/07-2005:

Clara er så småt begyndt at vise at hun har behov for mere aktivering nu. Siden Ginny kom til har det jo været så som så med vores lange ture, da Ginny jo ikke kan/må gå så langt. Så her til aften gik jeg først alene med Ginny. Det var desværre regnvejr, så ligge ville hun absolut ikke. Men sit og frit følge gik rigtig godt. Da vi var hjemme igen legede Clara og Ginny, mens jeg spiste aftensmad.

Så var det Claras tur til at komme ud alene med mig. Det var bare så god en tur. Jeg fik omsider den gode kontakt med hende, som jeg havde mens Chang levede. Ja, den har manglet længe...Jeg har talt for hårdt/irritabelt til hende, men i dag fandt jeg mit gamle toneleje frem og straks var Clara bare meget mere lydhør. Vi trænede fremadsending og det gik over al forventning. På mit signal løb hun glad og hurtig de 5 meter frem til target-sticken, som stod plantet i jorden. I morgen vil jeg prøve at sætte keglerne på også.

Og så har Ginny tilsyneladende fået nok at mig og internettet, for her til aften har hun ihærdigt forsøgt at få intetnetledningen fri af væggen, hmmm...

16/07/-2005:

I går blev Ginny 3 mdr. og jeg troede at nu var hun færdig med at bide huller i mine fingre, arme og tæer. Men næ, nej, hun har tilsyneladende bare holdt sig fra det i 1 1/2 uge på grund af varmen, for nu hvor det er blevet lidt køligere i vejret er hun i fuld gang igen.

i går da vi var ude at gå, så oplevede jeg nået jeg aldrig i hele mit lange liv har oplevet. En voksen dame, der var ræd for en hundehvalp (Ginny).
Jeg havde begge hunde løs, et stk. foran mig var der et hjørne og jeg kunne se på Clara at der var et eller andet spændende. Så jeg kalder selvfølgelig på hundene, som straks kommer. Jeg tager dem dog ikke i snor, men lader dem løbe igen. Så ser jeg to mødre, der sidder på græsset med deres barnevogne parkeret ved siden af dem. Inden jeg når at få fat i lille Ginny er hun løbet.... Glad og uskyldig (som kun en lille hvalp kan være det), hopper hun af sted for at hilse.
Så skriger damen, hopper op og springer rundt, som hvis en bi havde stukket hende. Men al denne hoppen og skrigen gør jo bare Ginny endnu mere interesseret (og vild!). Så jeg siger til damen: rolig det er jo kun en lille hvalp på 3 mdr., sådan et lille dyr behøver store voksne mennesker altså ikke være bange for. Hendes svar er: den er sindssyg!! Fjern den!!
Nå, men enden på det hele blev jo at jeg fik fat i Ginny, gav hende snor på og gik videre. Jeg vidste helt seriøst ikke at der fandtes mennesker, der kan kan te sig sådan på grund af en lille hundehvalp. Håber det bliver sidste gang i mit liv jeg møder så tåbeligt et kvindemenneske.

Jeg har stadig mine bekymringer med Clara og fremadsendelse. Nu har jeg sat mig for at begynde helt forfra. Med target og klikker og træning i bittesmå sekvenser flere gange daglig så får vi se om vi kan få den på plads til Køge den 30. (jeg tvivler, suk).

12/07-2005:

Der sker ikke så meget her i varmen, men tænkte at jeg skulle skrive lidt eftersom det snart er 14 dage siden. Hundene bare sover det meste af dagen. Så vi går en lang tur om aftenen og træner små sekvenser i løbet af dagen. Jeg har fået en metal apport i gave, hvilket bare er dejligt, da jeg gerne vil i gang med den tidligt med Ginny. Clara synes jo den er noget af det mest ækle der findes. Samle den op skal hun i hvert fald ikke!! Men Ginny hun vælger den frem for træapporten, så det er bare super. Vi træner så småt apport et par gange om dagen nu.

I dag har vi været på stranden hele to gange og Ginny har været ude at svømme begge gange ;o). Nu er hun bare træt, så hvis jeg er heldig får jeg fred til filmen i aften (man har jo altid lov at håbe).

30/06-2005:

Ginny var til træning for første gang. Vi trænede lidt hund i ro (kedeligt efter Ginnys mening). Dernæst legede vi lidt byttedrift. lidt ja-nej, kravle og zig-zag. Efter en time havde vi fællestræning med unghundene. Her trænede vi en del kontakt. Men nu var Ginny blevet for træt til at koncentrere sig om andet end at bide i mine tæer og bukser. Så vi satte os lidt ned og hyggede, mens de andre trænede videre. Så blev det endelig tid til kaffe og kage og Ginny fik leget lidt med en del af de andre hvalpe. Efter træning gik vi hen og hilste på holdet Clara normalt træner med...så var Ginny også blevet træt, hun lagde sig ned midt i det hele og sov. Og hun var træt for jeg fik lov at bære hende. Så er hun træt for hun er jo en lille hund, der KAN SELV.

29/06-2005:

Vi havde en dejlig dag ved Solrød strand, hor vi besøgte kelpien Emil og hans ejer Birgitte. Birgittes datter var der også med hendes kelpie Samson. Vi gik tur på stranden og forsøgte at lokke Ginny med ud i vandet, men nææ det skulle damen ikke. Jeg tænkte Ginny er jo ikke en piveskid, så jeg bar hende ud i vandet præcis så dybt at hun kunne bunde. Ginny løb hurtigt ind igen og slikke ben og poter for det ækle våde vand. Men hun var ikke påvirket af oplevelsen, så jeg må jo prøve igen en anden dag.

Clara elsker jo vand og kan ikke få nok. Så da vi ville gå op til huset igen, så kiggede Clara på os ..og svømmede så udad i vandet..ikke om hun ville op..

Senere gik vi igen til vandet og Clara fik en dejlig lang svømmetur, mens vi andre gik langs vandet.

27/06-2005:

Min mor passede Ginny idag, mens Clara og jeg var til aility. Det startede fint, Ginny sagde ikke en lyd, da Clara og jeg gik (på trods af at Clara startede sin sædvanlige bjæffen da jeg begyndte at cykle). Men vel nede til agility fik jeg en sms fra mor: Ginny styrtede rundt, stjeal hendes nye sko og bed hendes skørt itu...

Tilbage hos mor skulle jeg da lige have en kop kaffe og hygge snakke lidt med mor inden jeg tog hjemad. Men næ nej, Ginny styrtede rundt og bed synder alle tæer og tæpper. Efter to timer styrtede hun stadig rundt og det var blevet sent så vi tog hjemad. Ginny powernappede på vejen hjem og var så frisk til leg i haven med Clara. De styrtede rundt i en times tid. Så sagde mor her: stop, nu går vi i seng.

25/06-2005:

I dag har jeg benyttet mig af at jeg har haft besøg. Ginny og Clara har været ude hver for sig. Først så gik Clara og jeg en times tid. Vi trænede fremadsendelse. Det gik fint og Clara nød vist at komme ud på en længere gå tur.

Ginny og jeg var også ude en times tid. Vi gik dog ikke helt så langt, men jeg lagde et spor til Ginny. 20 meter og en halvbue med små bidder gouda. Mums sagde Ginny, hvad er det for lækkerbidskener? Dem må jeg vidst hellere samle op ..og det gjorde hun så...dygtig lille tøs...

Ginny er jo så sød og godtroende som kun en hvalp kan være. Det betyder også at hun glad ligger sig nede ved havelågen og stikker sbuden ud under den for at hilse på forbigående hunde og folk. Nu er det dog sådan at genboen har en schæfer, som ikke synes Ginny er helt så charmerende, som gamle Chang. Så hun bider Ginny i snuden. Da ginny og jeg var ude i eftermiddags mødte hun så en anden schæfer (lidt voldsom, men sød og rar). Ginny blev så sur og gøede og viste alle hendes små krokodilletænder. Ja, jeg må vist ud og finde nogle søde schæfer hunde hun kan hilse på. Så hun ikke bliver ved med at have anti-pati mod schæfere....

20/06-2005:

Vi har været til agility. Clara skulle introduceres til vippen...uha hvor den var fæl.. Vi får håbe at hun en skønne dag bliver glad for den.

Ginny var med os til agility, da hun jo ikke har lært at være helt alene endnu. Hun syntes det var enormt uretfærdigt at Clara fik al min opmærksomhed og ovenikøbet fik lov at lave en masse, mens hun bare skulle kigge på. Hun skiftevis peb og gøede. Men hun må jo lære det...

16/06-2005:
Idag tog Ginny og jeg igen med bus & tog. Denne gang var det til DKK for at aflevere stambog til omregistrering. Det er dejlig miljøtræning. Vi møder jo så mange forskellige mennesker; børn, unge, ældre, handikappede og sågar også berusede. Ikke at glemme de mange hunde vi møder til og fra bus/tog. Til aften var jeg til hvalpemotivation uden Ginny, da hun ikke må komme til træning to uger efter 1. vaccination.

Vi er påbegyndt alene hjemme træning. Clara og jeg gik uden Ginny i max. 5 minutter. Ginny peb..håber det går bedre i morgen..

15/06-2005:
I går var dagen for mange nye oplevelser for Ginny. Om morgenen gik vi til branddammen lige udenfor bebyggelsen, så Ginny og ikke mindst Clara fik en lidt anden tur end den vi har gået siden Ginny kom hjem. Da vi kom hjem, så var det tid til lidt rengøring. Jeg støvsugede og vaskede gulv. Ginny syntes støvsugeren var lidt underlig, den varme luft der kom ud bagtil var ikke spor sjov. Dernæst var det tid til gulvvask. Det syntes Ginny til gengæld var sjovt at hjælpe til med.

Til frokost tog Ginny og jeg afsted på job. Vi kørte i bus og tog. Det var helt ok, bortset fra at Ginny helst ville ned på gulvet i toget, så hun kunne lege og hilse på alle folk.  Da vi kom til mit job hilste Ginny lige på alle folk og fik sin mad. Dernæst var det tid til møde, så Ginny kom med til møde i sit bur. Der lå hun fint og sov i 2 timer, så dygtig!! Der efter var der en af mine kollegaer, der passede Ginny. Hun kom ud at se kaniner, marsvin, fugle og silkeaber. Kollegaen tror ikke at Ginny var vildt begejstret for nogle af dyrene. Det var egentlig min mening at Ginny også skulle have set køerne, gederne, fårene og svinene, men da jeg endelig var færdig på jobbet var kl. blevet 20.00 og Ginny var meget, meget træt (troede jeg). Så vi droppede at møde flere dyr og tog hjem istedet. Men da vi kom hjem og Ginny havde fået sin aftensmad, ja, så var hun bare i fuld fart i en times tid. Så sagde jeg slut Ginny nu skal vi sove...og det gjorde vi så lige til i morges kl. 04.30. For så skulle vi nemlig op, da jeg skulle afsted til Fyn for at være censor. Ginny og Cælara var alene i 8 timer, kun afbrudt af et visit fra min nabo, som kom ind for at lukke Ginny ud at tisse. Ginny havde bare klaret det flot at være alene hele dagen. ikke en tissetår på gulvet eller noget....Flot, flot.

I dag har Ginny mødt græslåmaskinen. En sådan en, den skal man da bare gø ad..lidt på afstand selvfølgelig :o). Og så er Ginny og Clara stadig de bedste venner, det er en fornøjelse at se de to sammen. Clara hygger sig enormt. De er bare de bedste, de to.

13/06-2005:
Ginny og Clara er nu blevet rigtig gode venner. Clara er så god ved Ginny, de leger og Clara opdrager på Ginny, præcis som det skal være. Vi går ned til Søen midt i bebyggelse ca. 3 gange dagligt, så Ginny kan opleve fugle, katte, hunde og mennesker. Samtlige naboer har snart været forbi for at hilse på Ginny også. Hun går rent ind i deres hjerter, den lille charmetrold. Hun er dog lidt vild, som hvalpe nu er og skal undersøge alt, så jeg skal have øjnene på hende hele tiden. Hun har allerede sået sit ben én gang, men efter et hvil på en 1/2 time var hun fin igen. Ginny har desuden fundet ud af hvor kattebakken står...mmmm...

Vi er så småt begyndt at træne kontakt og ja/nej. Det går fint, det var sjovt at se Ginny. Hun kunne jo lugte godbiddden men vidste ikke helt hvor den var. Det er så sjovt med hvalpe, de skal lære alt helt fra bunden.

Regnvejr bryder Ginny sig ikke om, uf, hvor fælt! Så hellere tisse på gulvet indenfor....

Igår skulle jeg hente kalvekød på jobbet, så jeg tog Ginny med, da hun ikke er trænet i alene hjemme endnu. Det blev så til en køretur på ialt 45 min. Bagefter var hun sammen med Clara i haven medens jeg pakkede kødet. Efter to timers fuldt ræs var Ginny så træt at hun måtte overgive sig til drømmeland.

11/06-2005:
Så er ginny kommet hjem. Rejsen hjem gik rigtig fint. Den skriver jeg snart om i Ginnys oplevelser. Da vi kom hjem ved 21 tiden i går aftes fik Ginny mad og vi hyggede os i haven i en times tid, før vi gik i seng. Ginny sov fint på gulvet ved siden af mig hele natten, så dygtig hun er den lille tøz. Imorges nåede vi at gå en tur ned til søen inden Clara kom hjem. Ginny syntes ænderne var rigtig spændende, men mågerne var lidt farlige. Og det samme var de store mørke hundebjæf, Ginny kunne høre i det fjerne. Min mor kom med Clara ved halv ti - tiden...Ikke den store glæde fra Claras side...hun gar dårligt hilse på mig, for hvad var dog det for et kræ, der var i hendes have, hmm...Clara mente at næsten lige meget hvad Ginny gjorde, så skulle hun fortælle at det må man ikke her i huset. Men så søgte Ginny tilflugt i buret og Clara gik i kurven...I en halv times tid, så vågnede Ginny og Clara efter igen.

Jeg tænkte: det her går ikke og tog dem begge med til søen og satte mig på græsset. Det hjalp, de fandt ud af at lege sammen. Nu syntes Clara dog at der var for lidt gang I ginny og opmuntrede hende ytil mere, men den lille stakkel er jo kun lige 8 uger, så det sætter jo sine begrænsninger. Dernæst så kom der en Cavalier King Charles og en whippet, så nu har Ginny mødt 3 nye racer i dag. Nu har Ginny fået mad og hun sover i buret. Clara sover i sin kurv, så det er bare skønt. Jeg er sikker på at de nok skal blive venner.

04/06:2005:
Så er huset og haven ved at være klar til Ginnys hjemkomst på fredag. Alle løse ledninger er fastsat nu, så de ikke kan nås af små hvalpetænder. I haven er blomsterbedet hegnet ind og der er sikret mod flugtforsøg under havelågen.

Imorgen skal vi på Dyrskue. Der regner vi med at hilse på en anden Cefeus hund, nemlig Ydun. Men mere om det imorgen....

05/05-2005:

Den 1. maj var vi i Ballerup og hjælpe til i spring-ringen. Clara lå inde i teltet bag Eigil og kunne følge med i dagens begivenheder. Hun var bare såå dygtig. Det er jo 1, gang hun er med, som hjælper og bliver efterladt i et telt ved ringsiden. Vi fik lige tid til at gå ned og kigge på de 4 kelpier, der blev udstillet også. Den ene var Cefeus Atlas (Tux), han er jo, som navnet antyder, også en Cefeus hund ligesom Ginny. Tux og hans fører Mette løb også agilty og spring. De var bare gode!! Så håber jeg bare at jeg kan følge med Ginny, når hun engang bliver stor nok til at løbe AG. Jeg har hørt Fra Pia (opdrætter af Ginny) at de allerede suser rundt på deres små ben!!

Vi har fået strenge instrukser af vores AG træner på at træne at Clara skal gå bag mig (det kan hun nu) og "back"-kommandoen. Så det træner vi hver gang (næsten) vi er ude at blive luftet.

30/04-2005:
Clara og jeg var til alletiders hyggelige stævne afholdt af Dansk shetland sheepdog klub st. Bededag. Der fik vi 162,5 point i klasse 1, og dermed vores 1. pr. Ginny er efterhånden blevet 2 uger og hun vokser så det knager. Fin tøz, vi glæder os til at få hende hjem.

Clara har været med på job idag. Hun elsker at komme rundt til alle dyrene. Hun kunne dog ikke helt forstå at fårene ikke ville have at hun kom for tæt på deres små lam. Imorgen søndag, skal vi til Ballerup, hvor vi skal hjælpe til i AG ringen. Der skal vi også hilse på Cefeus Atlas, der løber AG med sin fører Mette. Det bliver spændende at se en Cefeus hund.

19/04-2005:
Cefeus Gorgeous Ginny født!!! Det blev hun den 15/04, så vi kan hente hende hjem den 11/06 hvis vaccinationen er iorden. Ligenu bor hun med sin mor og 4 søskende hos Kennel Cefeus i Hudiksvall, Sverige.

På fredag 22/04 skal vi til LP1 i Lyngby hos sheltie klubben. Gad vidst om vi kan få en 1.præmie denne gang?! Og på mandag begynder vi på agillity igen efter vinterpausen, fedt!!

23/01-2005:
I går var vi til Træning for første gang i 2005 og det var vidst på høje tid. Det var dejligt vejr så vi gik begge veje. Det er en skøn tur langs åen og mosen og vi møder jo dejlig mange rare hunde og heste på vores vej. Selve træningen gik fint bortset fra Claras konstante gøen, nå ikke lige hun havde min fulde opmærksomhed. Fanden stå i at jeg lytter på træneren, når jeg kan se hende i action...Og så er hun jo god til "lige at have fundet noget rigtigt spændende ude i horisonsonten", hvis ikke man lige gider stillingskift....
Vi forsøgte os med spanielklubbens brugsprøve 1 (tror jeg nok den kaldes). Ha, Clara bestod den til UG med kryds og slange i første forsøg. Godt gået tøz! Så når ikke vi kan klare DKK's LP, så kan vi da lege spaniels ;o)
Pjat til side. Vi trænede desuden stillingskift, næseprøve og en enkelt stå under indkald. Bortset fra at Clara stadig finder det ovenud morsomt at tage den gale pind (hvilket hun gør helt bevidst), så gik det rigtig godt.

Med hensyn til det at være enehund, så stresser Clara for vildt, når jeg er hjemme. Hun keder sig tilsyneladende om dagen uden Changs selskab. Så når jeg kommer hjem, så skal der bare ske noget!! Og hvis ikke jeg gider, ja så kan hun da bare drille Sille lidt (stakkels Sille). Så nu tror jeg nok at løsningen må blive at låne en anden hund indtil vi kan få en lille hvalp. Når man ikke er helt ligeglad med hvilken hund, man får, så kan det jo tage sin tid. SUK! Så håber jeg bare at den hund vi låner også kan klare lille Claras tanteri.

07/01-2005:
Jeg har regnet lidt på slægtskabet mellem Clara og hendes aner, samt indavlsgraden for hende og hendes kuldsøskende. Pudsigt som det sætter tingene i perspektiv. Det viser sig at hendes far rent faktisk er bror til hendes oldemor. Indavlsgraden for kuldet er 6,2 % og slægtskabet mellem hendes mor og far er 12,5 %.

04/01-2005:
Så kom vi ind i det nye år. Vi havde en hyggelig nytårsaften herhjemme. Clara skældte lidt på raketterne. De kunne få nogle klø, "sagde" hun. Men det var let at aflede hendes opmærksomhed med lidt træning, så det gik rigtig godt.

Jeg har haft fri fra arbejdet de sidste 14 dage, så vi har fået gået nogle lange ture og trænet en del. Clara er blevet rigtig god til frit følge under løb. Stå under hjemkald er også blevet meget bedre, dog er hun sommetider stadig lidt trykket af selve stå-signalet. Ligeledes er hun rykket nærmere mit ben ved plads. Apporteringen går også rigtig godt. Så alt i alt går det hele bare godt på træningssiden.

Busligan's Gouyen har fået hvalpe, men desværre var der ikke en tæve til os i denne omgang. Jeg har kig på et par andre svenske kuld, der ventes i løbet af 2005. Men tilsyneladende er der mange andre end mig, der vil have tæver for tiden. Så Clara må være alenehund lidt endnu. Men det Klarer hun nu også flot. Dygtig hund jeg har :o)

12/12-2004:
Nu er der efterhånden gået 3 uger uden Chang. Det er tomt. På træningssiden har Clara været forsømt. Motivationen har ikke været dér. Men nu er vi klar igen. I dag har vi trænet stå, sit og dæk under hjemkald. Frit følge under løb. Begge ved hjælp af klikkeren.

Ellers er de sidste 3 uger gået med at vænne os til et liv uden Chang. Clara skulle vænnes til at være alene (med katten Sille, selvfølgelig), mens jeg er på job. Jeg har dog haft nogle lange dage med møder, så Clara er blevet passet af min mor. Det har sine bivirkninger i form af en hund, der tror det er ok at tigge ved bordet.... Clara har også været med på job en enkelt dag, det gik også rigtig godt. Hun lå fint ved mit skrivebord på kontoret. Flot!! Når man tænker på at det er første gang, hun har været med på job.

Clara er stadig mere forsigtig end normalt. Hun reagere også mere på lyde og pludselige bevægelser. Vi er derfor begyndt at høre "Auritius" cd'en. Så håber jeg at det, sammen med træningen, vil hjælpe på hendes nyfundne nervøsitet.

For øjeblikket venter jeg spændt på at høre om jeg får en tævehvalp til februar. Det er usikkert, da hvalpene ikke er født endnu, så hvor mange, der er tæver vides ikke. Desuden har det vist sig at det ikke er helt så nemt at importere en 8 ugers hvalp fra Sverige p.g.a. reglerne om rabies vaccine....men jeg håber..

21/11-2004:
Chang har fået fred. I torsdags var tiden til at sige farvel kommet. Onsdag aften havde han svært ved at rejse sig op. Torsdag morgen ligeså. Da Michael forsøgte at hjælpe ham, knurrede han!! Chang der aldrig kunne drømme om at knurre ad nogen som helst!! Og han var endda på smertestillende piller. Da vidste jeg, at det bedste for ham ville være at få fred. Men for pokker da...Hvor er her tomt..

Chang tog afsked med os herhjemme, omgivet af mennesker han kendte og holdt af. Clara var her selvfølgelig også. Lige i hans ånd, han elskede at have gæster og få opmærksomhed. Da han var sovet ind pakkede vi ham ind i hans dyne og kørte ham til ADA's kæledyrskrematorium. Hvor så han bare fredfyldt ud da han lå der på båren med hans dyne om sig.

Nu er hans sjæl i hundehimlen, sammen med Gamle Luke og hans bedste ven Tyson, der også for ganske nylig fik fred. Hans aske har jeg fået i en urne og den står nu på min reol. På den måde har jeg stadig en del af ham.

Clara er lidt mærket af at Chang ikke er her mere. De første par dage løb hun til trappen og dernæst til hans kurv, for at fortælle at nu skulle vi ud at gå. Det har hun ikke gjort idag. Men hun er noget mere forsigtig end normalt, når vi er ude at gå. Herinde er hun også mere stille, men det kan jo ligeså vel være fordi, hun bliver påvirket af mig.

14/11-2004:
I går var vi til LP1 i Hillerød. Straks da vi ankom til prøvestedet var det vores tur. Vi kiksede desværre næseprøven, hvilket vi aldrig har prøvet før. Desuden er vores lineføring og pladssidning ikke helt gode. Så dér ryger en del point på del bekostning.

I fælles dæk måtte vi tage øvelsen om da en sød og ung border collie syntes den skulle hilse på Clara midt i det hele. Jeg tror måske den nu er blevet klogere da Clara blev temmelig vred... Men derudover gik øvelsen rigtig fint.

Helhedsindtrykket var dog nok det bedste vi har fået indtil nu. Så det er jo rigtig positivt. Der plajer at stå at Clara ikke viser den store arbejdsglæde..Det stod der ikke denne gang.

Næste weekend skal Busligan's Gouyen scannes for at se om der er hvalpe i maven på hende. Så vi krydser fingre for at der er det. Vi har nemlig bestilt en tæve-hvalp fra hende. Vi har endnu ikke mødt Gouyen og Gouyens ejer Christina, samt de andre hunde fra kennelen. Men hun (ligesom faderen til kuldet) lyder til at være nogle super gode og sunde hunde. Så jeg glæder mig enormt til at se om jeg er så heldig at få en lille kelpie hvalp i begyndelsen af 2005. Du kan læse mere om Gouyen og Busligan her

02/11-2004:
Der er sket lidt de sidste fjorten dag. Søndag den 23. oktober var vi på hyrdekursus i Stenlille. Det var et godt kursus og Clara kunne tilsyneladende rigtig godt lide at prøve at hyrde. Så nu overvejer jeg lige endnu engang om det er noget vi skal bruge tid på. Ikke ment på nogen negativ måde, men det er jo ret tidskrævende.

Søndag den 31.oktober var vi ude at se på LP i Ølstykke. Clara var med og vi tog bus og tog frem og tilbage (god miljø-træning). Så det gik det meste af søndagen med, Herligt!!

Vi har tilmeldt os til LP1 I Hillerød den 13. november, så håber vi at vi kan få den p......1. præmie.

16/10-2004:
Pyyh, det her med dagbog er vist ikke en super god idé, jeg glemmer jo at skrive i den, sorry!! Nå, men igår var vi i dyreparken med Sofie og hendes 3 westier. Skøn tur og vi nåede akkurat hjem igen inden det begyndte at regne. Nogen gange har man da lov at være heldig.

Idag har vi så været afsted til træning i VeH. Her trænede vi "apportering" af metal cigarhylster. "No probs" sagde Clara. Her slog det fint igennem at vi har trænet hårdt med at tage alle mulige genstande i munden. Så trænede vi lidt stillingskift, hvilket gik fint indtil jeg begyndte også at bruge venstre hånd som tegn til stå. Clara er simpelthen alt for signal følsom til at det kan lade sig gøre, så nu håber jeg at hun kan skelne mellem mine håndsignaler på længere afstand. Fremadsendelse nåede vi også at træne lidt af...det gik også ok. Så nu kan jeg begynde at tro på at vi kan være klar til LP2, når vi altså lige får vores 1. præmie i LP1 i hus.

26/09-2004:
Det har været en lidt kedelig uge med regn både mandag og torsdag, så vi ikke kom afsted til hverken agility eller LP-træning. Rigtig skidt for selv om vi istedet har gået ture og trænet herhjemme kan det ikke gøres ud for de 10-12 km cykeltur, samvær og træning med flere andre hunde. Så Clara har været ret hyper!
Her i weekenden har vi så været på miljø-legepladsen, trænet apportering og trænet på vores nyindkøbte skateboard. Clara er simpelthen for cool, hun tager det i stiv pote, når skateboardet ruller....forpoterne står fast plantet på boardet, så hun kan få sin gobid. Miljø-legepladsens båndgynger springer hun også glad over, komplet ligeglad med at de svinger.. det samme med rebstigen. Det er bare skyndt og se, hvor modig og upåvirket hun efterhånden er af alle de "underlige" objekter.

Nå, ja. Så har Clara vist endelig forstået at "pote" betyder at hun skal give sin venstre pote til min venstre hånd....Jubii, det er bare SÅÅ godt, når ens træning giver pote.

18-19/09-2004:
På vores morgentur lørdag trænede vi "stå under hjemkald", på blot 4-5 meters afstand, men Clara dæmper øvelsen meget. Det stammer helt fra i torsdags til LP-træningen, hvor jeg fik trykket hende (jeg var FOR tydelig i mit tegn til stå, netop som hun enormt glad løb imod mig). Suk, ja, sådan er det med en meget signal følsom hund som Clara. Så trænede vi lidt apportering, hvilket bare var suverænt godt!
Lørdag eftermiddag kom en af mine veninder og hendes drenge og da de skulle cykle hjemad fulgte Clara og jeg dem på vej. Det blev så til en cykeltur til Vallensbæk Sø og hjem igen.

Søndag morgen trænede vi på legepladsen; spring over gynge, hvilket Clara bare tog i stiv pote, igennem rebstige, balance på sandkassekanten, udenoms- og indenomspring på bommene, samt stilingskift på stenene. God legeplads, den kan bruges til meget. Vi fik også trænet apport en enkelt gang og lidt leg med en pind Clara fandt, blev der da også tid til.
Her til eftermiddag har vi fået prøvet Claras fødselsdagsgave, et skateboard! Det har jeg været spændt på hvordan ville gå, når nu Clara er så forsigtig som hun er. Men det gik forrygende, jeg brugte klikkeren og Clara har allerede fundet ud af at begge forbenene skal op på boardet før der er en belønning. Hun har ligeledes en let fornemmelse af at boardet gerne må bevæge sig lidt. Så alt i alt en rigtig god gave til en superskøn lille Claratøz.

Nå, ja det må vi ikke glemme: Vi skal på hyrdekursus lørdag i uge 43!!


17/09-2004:
Idag gik vi den lange tur uden Chang og så trænede vi "stå/sid under hjemkald", apport, fremadsending, fri ved fod og hjemkald, samt klasse 1 spring. Og så er det jo fredag, så der er dømt ultra hygge i stuen med hente/bringe øvelser, aktivitetslegetøjet og lidt lederskab, samt selvfølgelig de korte kontaktøvelser og kæle med "Chancen" og "kelepien".

16/09-2004:
Idag har vi været til LP-træning i Vestegnens Hundeskole. Vi har trænet "stå under hjemkald" og "stå, sid, dæk under gang". Sidstnævnte klarede vi til UG med kryds og slange. Ved øvelsen "stå under hjemkald" bliver Clara MEGET trykket når jeg pludselig afbryder hendes hjemkald (fra 25 meter) med et stå. Derfor træner vi nu denne øvelse ved shaping og klikker, som vi var begyndt på herhjemme.
Vi cykler naturligvis de 5-6 km frem og tilbage fra træning. Idag havde Clara fået lys på, ak ja, det bliver hurtigt mørkt nu.

15/09-2004:
Idag havde Clara fødselsdag. Det fejrede vi ved at hun og Chancen var alene helt til kl. 17.15, de havde dog haft "sitter" til kl. 10.00 men alligevel...